Område: Horsens

Arbejdstid: Fuldtid

Tiltrædelsesdato: Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist: 21-09-2022

Lønvilkår: 132,69 kr. + tillæg.

Om Jobbet

Jeg er spastiker og kørestolsbruger, og jeg har derfor brug for hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen med mine mange interesser – det er lige fra en tur i biografen, tage til koncerter, træne i fitness, en tur i svømmehallen, til el-hockey, stå på SUP-board og selvfølgelig også bare at besøge mine venner og familie. Jeg har egen bil, så transport er intet problem rundt til diverse aktiviteter.

Derudover har jeg også brug for hjælp til personlig pleje og diverse praktiske gøremål, som man skulle støde på i løbet af dagen – som eksempelvis at støtte mig i bad, toiletbesøg, indkøb, at lave mad og gøre rent osv.

Du kommer til at indgå i et nystartet team, hvor det i løbet af dagen er mig, der lægger den overordnede dagsorden, men der vil også være huller til pause, hvor vi begge vil kunne trække os tilbage, hvis vi ikke er på farten. Min bevillingssag omkring timetal er dsv. ikke afsluttet endnu, så jeg ved ikke hvor mange timer din stilling præcis kommer til at lyde på, men du kan forvente at vagterne kommer til at være mellem 11 til 12 timer om dagen, med 3 vagter om ugen, hele året.

Jeg søger 2 faste hjælpere. Vagtplanerne vil blive lagt 3 mdr ud i fremtiden og i samarbejde med de resterende personer i teamet. 

Hvad får du ud af jobbet: 

-Et godt arbejdsmiljø, rig på dialog – i en uformel omgangstone.

-Mødet med en glad og smilende ung mand med mange interesser.

-En spændende og udfordrende arbejdsdag.

-Mulighed for overnatning.

Om Mig

Jeg er en frisk, ung mand på 29 år, som har færdiggjort fire fantastiske år på Egmont Højskolen. Siden sommeren 2021 har jeg boet i et nyopført rækkehus lidt udenfor Horsens, hvor der er fine muligheder for at komme til med offentlig transport.

Efter sommerferien skal jeg starte på et nyt projekt med oplysningsarbejde for SUHM (sammenslutningen for unge med handicap). Desuden går jeg til kor mandag og torsdag i henholdsvis Vejle og Århus. 

Om Dig

-Du er mellem 22 og 35 år.

-Du har kørekort, og det vil være en fordel, hvis du har egen bil. Men dette er ikke et krav, da der er gode muligheder for offentlig transport).

-Du er struktureret.

-Du kan arbejde selvstændigt.

-Du har en god situationsfornemmelse for, hvornår du skal være på og trække dig i forhold til mig og mine sociale relationer.

-Du skal ikke være bange for at tage fat og tage imod nye udfordringer.

-Du må ikke være bange for vand, da jeg på hobbyniveau nyder at færdes både på og i vandet.

 

-Du er fleksibel overfor weekend og hverdagsarbejde.

-Du kan ledsage mig udenfor hjemmet.

Kontakt

Praktisk: Min BPA ordning (borgerstyret personlig assistance), kører igennem BPA-support. Lønnen vil derfor køre igennem BPA-support (Lønvilkår: 132,69 + tillæg.) 

Hvis dette lyder det som noget for dig, vil jeg glæde mig til at modtage en motiveret ansøgning. I din ansøgning må du gerne vedhæfte et billede og skrive hvor lang tid du ser dig selv jobbet.

Ansøgning sendes til: job@bpasupport.dk (skriv gerne “Hjælper til Nicolaj i Horsens” i emnefeltet) 

Jeg holder samtaler løbende og jeg forbeholder mig retten til at fjerne opslaget, når de rette kandidater er fundet. Hvis du ikke høre fra mig må du forvente at jobbet er gået til anden side.

Med venlig hilsen

Nicolaj Øllgaard-Lehmann

Har du spørgsmål eller andre henvendelser vedrørende stillingen, bedes du kontakte os på 70707056 i vores åbningstid (8.30-15 mandag-torsdag og 8.30-12 fredag) eller på mail info@bpasupport.dk.

BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er borgere med en BPA-ordning sikret 100% omkostningsfri vikardækning, samt hjælp, støtte og vejledning indenfor BPA. Vi samarbejder med mere end 50 af landets kommuner, hvilket gør os til en stabil og sikker samarbejdspartner. Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på bpasupport.dk/opret-profil