Område: Århus

Arbejdstid: Fuldtid

Tiltrædelsesdato: 01-01-2022/ hurtigst muligt

Ansøgningsfrist: 07-02-2022

Lønvilkår: 135,60 + tillæg

Om Jobbet

Jeg søger hjælper til længerevarende vagter – som indebærer både dag og nattevagter
(jeg skal primært vendes om natten).

Stillingen er ledig pr. d.d.
Antal timer 144 timer pr. måned.
Lønnen er løntrin 11 og udgør en timeløn på 135,60kr + tillæg.

Om Mig

Jeg er en ung og frisk pige på 20 år med cerebral parese, der sidder i el-kørestol. Jeg skal
have hjælp til alt det praktiske, såsom personlig pleje, af- og påklædning, toiletbesøg, bad,
måltider/madlavning, rengøring, medicin og generel støtte i hverdagen. Der er forflytninger i hverdagen, men jeg har gode hjælpemidler og god ståfunktion og god funktion i den ene arm.

Jeg kan godt lide at være aktiv, såsom gåture, træning, og især aktiviteter i vand er jeg meget glad for. Udover fysisk træning, kan jeg også godt lide rolige aktiviteter, såsom at se film, slappe af i solen og snakke om stort og småt.

Jeg kan godt lide at tage på tur i min bil med høj musik, f.eks. strandture, byture, shopping og caféture. Derudover skal jeg også have hjælp til træning hos fysioterapeuter og andre behandlere. Som oftest er jeg glad, positiv og fuld af energi, men jeg har også mine mindre gode dage, hvor jeg har brug for ekstra omsorg.

Du vil opleve mig i både frustration og optimisme, vrede og glæde, opture og nedture, så
du skal kunne håndtere disse facetter af min personlighed, når du er på arbejde.
Det er meget vigtigt for mig, at der er en god kemi imellem os, men at vi samtidig bevarer
et professionelt arbejdsforhold.

Om Dig

Krav til dig:
• Kørekort B
• Alder mellem 22 og 30 år – jeg søger både mandlige- og kvindelige hjælpere
• Du skal kunne lide at være aktiv
• Det er vigtigt du er udadvendt, har humor en positiv tilgang til tingene
• Det er vigtigt du er fleksibel, ift. vagter og hverdagens struktur.
• Du skal være engageret og initiativrig – du må gerne byde ind med har nogle
  projekter og aktiviteter for dagen
• Du skal være selvkørende, tænke selvstændigt og kunne se forefaldende arbejde
• Du må gerne være guidende og vise mig vejen, men ikke opdragende
• Det er vigtigt, at du har evnen til at kunne sætte dit tempo efter mit tempo og behov
• Du skal kunne tage imod konstruktiv kritik og ikke tage det for personligt
• Kommunikation og sparing er en stor og vigtig del for mig, og derfor har jeg ofte
  brug for at mine tanker, følelser og meninger bliver talt godt igennem
• Du behøver ikke have erfaring med handicap eller personlige pleje, bare du har
  lysten til at lære det
• Du skal tage del i at passe min hund og gå ture med ham

Kontakt

Har du spørgsmål eller andre henvendelser vedrørende stillingen, bedes du kontakte os på 70707056 i vores åbningstid (8.30-15 mandag-torsdag og 8.30-12 fredag) eller på mail info@bpasupport.dk.

BPS Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er borgere med en BPA-ordning sikret 100% omkostningsfri vikardækning, samt hjælp, støtte og vejledning indenfor BPA. Vi samarbejder med mere end 50 af landets kommuner, hvilket gør os til en stabil og sikker samarbejdspartner. Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på bpasupport.dk/opret-profil