Område: Helsingør

Arbejdstid: Fuldtid

Tiltrædelsesdato: Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist: 25-05-2022 // Hurtigst muligt

Lønvilkår: 138,11 kr. plus tillæg.

Om Jobbet

Jeg søger en personlig hjælper til mit team og du vil komme til at have 3 dage ugentligt af 12-14 timers varighed pr. vagt. Dine vagter kan være både hverdage og weekender, dette aftaler vi på personalemøde hver 3. måned. Vagterne er typisk kl.8:00 – 20:00 i hverdage og 9:00 – 22:00 i weekender. Dog skal jeg nogle gange på hospital o.l. hvorfor jeg ønsker og håber at du kan være fleksibel med mødetiden, hvor du så får tilsvarende tidligere fri om aftenen.

Jeg har brug for hjælp til:

  • Alle huslige pligter som rengøring (vi støvsuger dagligt og gør hvert rum grundigt ren 1 gang ugentlig. -støv allergi) gør at rengøring bliver vægtet højt, madlavning og indkøb.
  • Kørsel af min bil. Det er vigtigt at du kan og vil køre denne, også selvom det er mørkt udenfor.
  • Lettere personlig pleje som hårsætning.
  • Indstilling af træningsmaskiner når jeg træner ved fysioterapeut.
  • Jeg elsker at shoppe og forventer at du går med i butikker.

 

Om Mig

Jeg er en kvinde på 58 år, der har leddegigt, refleks dystrofi, lungesygdomme og mange former for allergi.

Jeg bevæger mig rundt ved hjælp af bla krykker, kørestol og/eller el-crosser.

Jeg er frisk af sind og vil rigtig gerne have der sker noget hver dag. Ikke to dage er ens ved mig, og der er altid noget at tage fat på.

Jeg bor i et rækkehus i Snekkersten med lille have og mine fugle, som betyder rigtig meget for mig. Jeg er et åbent menneske som siger tingene lige ud, og er ellers glad, positiv og har ben i næsen.

Jeg har både gode og dårlige dage, hvorfor jeg forventer en hjælper med god forståelse og situationsfornemmelse.

Jeg lægger stor vægt på at kemien er til stede imellem mine hjælpere og jeg!

Jeg elsker at gå på cafe mm.

Om Dig

Er du open-minded, humoristisk og engageret med hjertet på rette sted??

Er du +26 år og drømmer om at blive handicaphjælper? Så er jobbet her lige noget for dig.

Jeg forventer at:

  • Du er 100% IKKE-ryger. Jeg kan ikke tåle røg, ej heller i tøj.
  • Du har empati og god situationsfornemmelse.
  • Du er lærenem, selvstændig og efter endt oplæring selv kan klare tingene.
  • Du har forståelse for min sygdom og mine begrænsninger i forbindelse med denne.
  • Jeg er ofte på sygehuset og har lungebetændelse ca. hver 3. uge.
  • Du er fleksibel ved sygdom og ferier, fx ved at tage ekstra vagter i perioder.
  • Du vægter åbenhed og ærlighed højt, ligesom jeg selv gør.
  • Du er frisk og med på den værste, det er IKKE et job hvor alt er struktureret og tilrettelagt.
  • Der er mange spontane ture til forskellige steder og der kan også være dage hvor hele dagen foregår udenfor husets fire vægge.
  • Du har kørekort og er klar til at køre stor handicapbil.
  • Du prioriterer at møde til tiden.
  • Jeg er ofte på stranden om sommeren hvor jeg solbader og går i vandet som regel flere timer af gangen. Jeg har brug for hjælp til at gå i vandet.
  • Når jeg er indlagt på sygehuset, følger hjælper med.

Kontakt

Synes du ovenstående lyder spændende? – Så skynd dig at sende en ansøgning til job@bpasupport.dk. Ansøgningsfristen er 25 maj 2022, men ansættelsessamtaler afholdes løbende og hurtigst mulig. Stillingen er med opstart hurtigst muligt. 

Lønnen er løntrin 11 eller løntrin 12 efter 3 års anciennitet og udgør en grundløn på 138,11 kr. plus tillæg.

Har du spørgsmål eller andre henvendelser vedrørende stillingen, bedes du kontakte os på 70707056 i vores åbningstid (8.30-15 mandag-torsdag og 8.30-12 fredag) eller på mail info@bpasupport.dk.

BPS Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er borgere med en BPA-ordning sikret 100% omkostningsfri vikardækning, samt hjælp, støtte og vejledning indenfor BPA. Vi samarbejder med mere end 50 af landets kommuner, hvilket gør os til en stabil og sikker samarbejdspartner. Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på bpasupport.dk/opret-profil