Område: København Ø

Arbejdstid: Deltid

Tiltrædelsesdato: 01-09-2022

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Lønvilkår: 139,50 kr. + tillæg

Om Jobbet

Der er 2-3 ledige stillinger fra 1. september (med mulighed for opstart i løbet af
august). Løn og ansættelsesforhold administreres af BPA Support.

Arbejdstider
Vagter ligger:
• Mandage, tirsdage, onsdage og torsdage kl. 8.30-13.30
• Onsdage og fredage kl. 16.40-19.40
• Lørdage og søndage i lige uger kl. 9.00-13.00
• Lørdage og søndage i ulige uger kl. 16.40-19.40

 

Om Mig

Jeg er en ung kvinde på 27 med en usynlig, kronisk sygdom og jeg tilbringer størstedelen af tiden i sengen. Min energi er meget begrænset og selv små opgaver forværrer mine symptomer. Derfor er min livskvalitet afhængig af et team af hjælpere, som står for:

• Madlavning til morgen, frokost & aften, samt forberedelse af eftermiddags-/natmad
• Oprydning, rengøring og let husligt vedligehold
• Indkøb og modtagelse af varer
• Hjælp til hårvask & føntørring
• Vask af tøj
• Bagning af boller og anden food prep
• Praktiske opgaver i og udenfor lejligheden

Derudover værdsættes:
• ro og nærvær
• lidt perfektionisme
• punktlighed
• fleksibilitet
• hygiejnekursus
• mulighed for at påtage dig stillingen i 1 år eller mere

Om Dig

Om dig
Du skal være ikke-ryger og parfumefri.
Det er afgørende at du har overblik og glæde ved orden. Stillingen kræver at du er praktisk anlagt (god til rengøring, tøjvask, let vedligehold etc.) og kan arbejde selvstændigt efter de systemer, vi har lavet for at få min hverdag til at fungere bedst muligt. Da du kommer til at fungere som arme og ben for mig, er evnen til at samarbejde, kommunikere og lytte afgørende. Du skal være sensitiv og god til at læse mine behov og mærke hvad situationen kræver. Samtidig er det vigtigt, at du har glæde ved at lave god mad og har overskud i køkkenet til at få simple ting til at smage af meget.

Kontakt

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt
Har ovenstående din interesse, så send mig en ansøgning på mail på

ptsocial@tutanota.com

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Hilsen Ida

Har du spørgsmål eller andre henvendelser vedrørende stillingen, bedes du kontakte os på 70707056 i vores åbningstid (8.30-15 mandag-torsdag og 8.30-12 fredag) eller på mail info@bpasupport.dk.

BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er borgere med en BPA-ordning sikret 100% omkostningsfri vikardækning, samt hjælp, støtte og vejledning indenfor BPA. Vi samarbejder med mere end 50 af landets kommuner, hvilket gør os til en stabil og sikker samarbejdspartner. Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på bpasupport.dk/opret-profil