Margit mangler 2 deltidsansatte der kan hjælpe til som løsvikarer også
Om Jobbet
Hvis du er frisk på at prøve noget nyt eller vil genoptage en hjælper stilling, så er dette måske lige noget for dig. Stillingen består i dagvagter som ligger i tidsrummet kl. 06.45 – 18.45 Begge stillinger er på ca. 21 timer ugentlig.
Der en bonus i dette hjem; en firbenet Golden retriever (Angel, 10 år) som vil gøre alt for at blive din ven.
Du kommer til at gå ture alene med Angel og sammen med mig og mit kamera. Du vil hurtigt opdage at jeg er fototosset, så lange ture med vovse og mig står højt på ønskelisten her i dette hjem. Jeg vil tilføje, at jeg er ved at skrive min livsfortælling, og dette kræver at du er i stand til at give mig nok ro til at jeg kan skrive videre på denne.
Teamet her ønsker en kollega, der er frisk, hvor alder ingen betydning har, da det er vores energier sammen som er det vigtige. Jeg kan være barnlig og alvorlig. Jeg kan grine og jeg kan græde. Jeg kan være aktiv og bare du rummer ligeså, så vil dagen gå. Det er et hårdt arbejde med en del gåen og ståe. Mad og piller er en verden for sig, da jeg har et stort synkebesvær efter en operation.
Om Mig
Jeg er en kvinde der er rundet de 60. Jeg elsker humor (”især at gå i sort”) og et stort smil fra dig, når du vækker mig, da din positivitet er så smittende, at jeg selv på mine hårde dage er i stand til at kæmpe mig op til, at vi to kan få en god dag sammen. Når du ruller gardinet op, ser du lige ud på Isefjorden, hvor vi er omgivet af den smukkeste natur. (Lynæs)
Jeg er delvist lammet fra brystet og ned (tetraplegiker). Jeg har haft leddegigt fra barnsben, samt er hjertepatient og bruger ilt dagen lang pga. min respiratoriske sygdom efter min operation i 2001. Jeg sidder i el-kørestol, og har andre hjælpemidler så som loft-lift og toiletstol. Desværre ingen bil, så kørekort er ikke påkrævet. Hjemmet er et ikke-ryger hjem, men du må godt ryge ude på terrassen. Jeg er stadigvæk i stand til at bruge min krop godt, men lad dig ikke narre af dette, fordi dit arbejde består i at du er mine arme og ben. Det er dig som står i lidt samarbejde med mig for det huslige, få vasket tøj, indkøb, og lave mad samt mine plejebehov.
Om Dig
Jeg elsker mad og håber du ligeså. Stemningen i hjemmet er altid glad og hyggelig og jeg ser frem til at lære dig at kende. Du kan altid lære arbejdet, men kemi er det vigtigste for at vi to kan få et godt samarbejde.
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt BPA Support på 70 70 70 56 eller job@bpasupport.dk.
Vil du søge jobbet skal du inden d. 31 Marts 2023, sende en ansøgning, dit CV og et vellignende billede til job@bpasupport.dk og skrive “Dagvagt til Margit” i emnefeltet.
BPA Support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er borgere med en BPA-ordning sikret 100% omkostningsfri vikardækning, samt hjælp, støtte og vejledning indenfor BPA. Vi samarbejder med mere end 50 af landets kommuner, hvilket gør os til en stabil og sikker samarbejdspartner. Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk